Erhvervsantropologerne kastede den 12. November et antropologisk blik på den internationale søfartsindustri.
Adrienne Mannow har for nylig indleveret sin ph.d.-afhandling til Institut for Antropologi, Københavns Universitet, med titlen ”Economies of Security: an ethnography of merchant searfarers, global itineraries and world trade”.
Hun fortale om sin felt, befolket af internationale søfarer på enorme containerskibe og drømme om et bedre liv for deres familier i hjemlandet, samt deres bekymringer om pirater, arbejdsskader og lønforhandlinger.
Oplægget handlede særligt om sømændenes håndtering af eksistentielle risici på havet, hvoraf pirateri blot er en af mange.
Adrienne introducerede foreningen for begrebet ’arbitrage’ i en humanistisk sammenhæng, der fungerer som den analytiske prisme i afhandlingens analyse og viste sømændenes konstante forhandling af de risici de møder.
Afhandlingen er blevet til på baggrund af et industriel ph.d.-stipendie, i samarbejde mellem SEAHEALTH og Institut for antropologi, KU. SEAHEALTH er en dansk konsulentvirksomhed, der tilbyder produkter for at øge arbejdsforholdene for sømænd. Det blev derfor diskuteret, hvordan sådan en ordning fungerer, og særligt hvilken værdi stipendiet skaber for den industrielle partner.