Ved Erhvervsantropologerne første arrangement efter sommerferie, fik vi besøg af antropolog og kriminolog Lars Holmberg, lektor, Ph.D. og Centerleder ved det Juridiske Fakultet, Center for Interdisciplinære Retlige Studier.
Lars gav et indblik i sin rejse fra antropologien til kriminologien gennem konkretenedslag i sit nuværende fagfelt. Dette blev eksemplificeret med, hvordan antropologisk tænkning har fundet vej til analyserne i Lars’ forskningsarbejde om ”performativt politiarbejde” og ”offeret i limbo”. Her blev de deltagende indviet i arbejdet med politiet som forskningsfelt og hvordan Lars fik adgang til en verden, som ellers er svær at komme ind i.
Slutteligt knyttede Lars et par ord på den vin, vi drikker til arrangementerne hos Erhvervsantropologerne, da denne er indkøbt hos CrimeWine, som drives af Lars. Her fik vi historien om hvordan Crimewine blev til og derudover fik vi lov at smage fire (kriminelt) gode vin.