Tirsdag d. 1 april tog Erhvervsantropologerne på besøg hos arkitektfirmaet SIGNAL. Her tog stifter og CEO Gitte Andersen godt imod med et spændende oplæg om hvordan firmaet startede op for 14 år siden, og siden har udviklet sig til et af de mest indflydelsesrige danske firmaer i branchen, når det kommer til indretning af kontorer og domiciler, med et hav af priser oven i hatten. Gitte Andersen forklarede hvordan de altid har arbejde ud fra mantraet om at rum ikke bare er, og kun skal se flotte ud, men at de også skaber rammerne for menneskers relationer og vilkår, og dermed også holder nøglen til at skabe bedre performance på arbejdspladsen. Med baggrund data indsamlet fra de godt 70.000 arbejdspladser SIGNAL har været med til at forme gennem tiden, fremlagde Gitte Andersen en række af de udfordringer de er blevet mødt med, og hvordan de har løst dem. Centralt i SIGNALS arbejde ligger opgøret med endten cellekontorer eller storrumskontorer, hvor de i stedet tænker på rummenes funktion, hvilket bl.a. har bevirket, at færre kvadratmeter har kunnet udnyttes meres effektivt for både medarbejdere og ledelse. Oplæget førte til sidst til en debat af hvor fremtidens kontorer er på vej hen, og hvilken rolle eksempelvis kontrol, lyd og tryghed spiller  i den sammenhæng.