Erhvervsantropologernes fejrede det nye år med en nytårskur, der bød på lækker mad, champagne og besøg af
Rane Willerslev.
Som direktør for Nationalmuseet gav Rane Willerslev sit bud på museets opgave, værdi og berettigelse i dagens Danmark. I den forbindelse berørte han blandt andet decentraliseringen af museets afdelinger, publikumsinddragelse, kedsomhedsknappen, og de debatterede udstillinger.
Rane Willerslev satte fokus på antropologiens rolle i kulturel oversættelse af viden, omsætningen af faglighed til forskellige domæner samt tilgang til spændingsfeltet mellem fantasi og forskning. På denne baggrund blev det fastslået at ” videnskabelig tænkning har paradokser, fiktion og humor i hjertet af sit virke”. Rane Willerslev beskrev, hvordan museet kan anvende forskning på tværs af tid og rum, kollapse modsætninger og herigennem kan fortiden bruges til at gentænke fremtiden.
Efterfølgende blev der i plenum blandt andet diskuteret provokation og eksperimenter som tilgangsvinkel,
museets som formidler af udsyn og empati samt forskningens rolle i museets virke.