Torsdag d. 5 september 2013 havde Erhvervsantropologerne fornøjelsen af at byde velkommen til en af Danmarks mest erfarne ledere; Michael Christiansen. Med et CV der byder på poster som departementschef i Forsvaretsministeriet og direktør i Det Kongelige Teater, samt bestyrelsesformand for Aarhus Universitet og DR har Michael Christiansen en bred erfaring med ledelse i både det private og det offentlige. Denne erfaring trak han på igennem et spændende oplæg, hvor han gennem et hav af eksempler og anekdoter udpenslede de forskellige træk som kendetegner hver af de to, og i særdeleshed den offentlige sektor. Efter Michael Christiansens oplæg var jorden gødet til en livlig diskussion om hvilke antropologiske perspektiver oplægget åbnede op for.