Irrationalitet i ledelse
Torsdag d. 31 maj 2012 fik Erhvervsantropologerne besøg af Karen Lisa Salamon og Steffen Jöhncke, som fortalte om irrationalitet i erhvervslivet og ledelsesparadigmer. Karen Lisa indledte arrangementet med et oplæg om de former for irrationalitet hun har stødt på igennem sit arbejde med forskellige virksomheder, og forklarede hvorfor bevægelser som bl.a. mindfullness har haft stor succes gennem de seneste år. Efterfølgende præsenterede Steffen et mindre antropologisk forksningsprojekt, som han er en del af på KU. Han forklarede hvordan de igennem dette projekt, forsøger at skabe begrebet ’arationalitet’, som et alternativ til kun at snakke om irrationalitet og rationalitet.