Torsdag den 21. januar 2010 afholdt Erhvervsantropologerne arrangement med Lars Holmberg, som er antropolog og kriminolog, lektor ved Det Juridiske Fakultet samt direktør i CW i/s.
Oplægget handlede om social pejling i teori og praksis – hvordan vi alle har forestillinger om hvad de andre gør, mener og tænker. De forestillinger påvirker vores adfærd. Under oplægget blev teorien om social pejling afprøvet ved hjælp af et elektronisk værktøj. Alle gav elektronisk deres forestilling om de øvrige tilstedeværendes mening om en række spørgsmål til kende, og efterfølgende blev dette resultat testet ved at de tilstedeværende gav deres egen mening til kende. Og der var ofte forskel på de to resultater!
Under arrangementet blev der nydt vin fra Lars Holmbergs vinfirma Crime Wine, som han driver sammen med to andre kriminologer.