AI: Antropologiens løftestang eller fortyndingsmiddel?
Udvander AI den antropologiske analyse og metode, eller agerer den tværtimod løftestang til nye indsigter? Det diskuterede vi, da Erhvervsantropologerne den 5. november havde besøg af Mikkel Brok-Kristensen, antropolog og medstifter af konsulenthuset Vant.
Mikkel delte sine erfaringer og perspektiver på AI’s betydning for fremtidens antropologiske arbejde, med udgangspunkt i sit eget arbejde med AI og antropologi.
Mikkel påpegede, at antropologien kommer først, og AI bagefter. Teknologien åbner nye muligheder for at håndtere store datamængder, arbejde på tværs af forskellige formater og identificere mønstre og sammenhænge, som tidligere var vanskelige eller tidskrævende at undersøge.
Men AI rummer også en risiko for ensretning, hvis vi alle arbejder med de samme værktøjer og datasæt. Derfor er det afgørende, at antropologen fortsat bidrager med egne teorier, observationer og kritiske perspektiver. AI kan hjælpe med at analysere data, men kan ikke erstatte den menneskelige forståelse af virksomhedskulturer, relationer og de friktioner, der præger en organisation.
En konkret anbefaling var at skrive sine egne feltnoter og idéer ned, inden inddragelsen af AI i analysearbejdet. På den måde bliver teknologien et redskab til at styrke processen frem for at styre den. Som Mikkel formulerede det: ”Hvis du kobler nysgerrighed og AI, så når du langt.”
Oplægget blev efterfulgt af gode spørgsmål og diskussioner blandt medlemmerne blandt andet om, hvorvidt AI skaber nye forventninger til skalaen i det antropologiske arbejde.
AI kan udvide analytiske muligheder, men Mikkel opfordrede til, at den antropologiske nysgerrighed og kontekstforståelse fortsat skal være drivkraften. Spørgsmålet om hvorvidt AI er et fortyndingsmiddel eller en løftestang for antropologien er dermed endnu ikke et afsluttet kapitel.
