Demokrati i erhvervslivet og Netnografi.

Den 25. september havde vi fornøjelsen af at byde Mikkeline Thomsen velkommen fra “Analyse & Tal F.M.B.A.” til vores septemberarrangement. Mikkeline delte spændende indsigter om virksomhedens demokratiske forretningsmodel, hvor hver medarbejder har en stemme, og beslutninger træffes ved konsensus. Denne tilgang ændrer mentaliteten fra “Hvad er jeg værd?” til “Hvad er vi værd?”. Selvommange tror, det er umuligt at drive en demokratisk virksomhed, visteMikkeline os, at det faktisk fungerer.

Vi dykkede også ned i Analyse og Tals innovative brug af ”Netnografi” til at analysere digitale fællesskaber. Ved at benytte sig af data fra sociale medier undersøger de fænomener som hadtale, borgerengagement og ”Digitale medborgerhuse”.

Dette lagde op til en efterfølgende spændende snak om etik i Netnografien og ikke mindst betydningen af online facebookgrupper i den offentlige debat.

Alt i alt var det en inspirerende aften, der gav stof til eftertanke. Vi fik et unikt indblik i både Netnografiens potentiale, og hvordan en demokratisk virksomhed kan fungere i praksis.